Valenciso ligger i Haro i hjertet af Rioja, og det var her Luis Valentin og Carmen Enciso besluttede at grundlægge "Bodeguera de Valenciso".
Vingården VALENCISO blev ”født” i 1998, da Luis Valentín og Carmen Enciso, besluttede at benytte en sammensmeltning af deres efternavne, til at navngive den første vin fra den vingård de altid havde drømt om i La Rioja Alta, hvor de også er fra.
Det gjorde de med deres know-how og den internationale vision, de havde opbygget efter 15 års fælles arbejde i ledelsen af en prestigefyldt vingård i Rioja Alavesa.
Valenciso ønsker ikke kun at tale om kvalitet - de ønsker at skabe den.
Det vigtigste for en vingård er vinmarken. Valenciso har vinmarker i La Rioja Alta, in Ollauri, Briones, Haro, Rodezno, Gimileo, Zarratón og Villaalba. De ligger alle i en højde mellem 480 og 610 meter med Ler-limstens-grund som er godt for surhedsgraden og finessen af Tempranillo.
Valenciso laver den ene vin - Valenciso. Den er til gengæld født ud af Rioja områdets stringente regler: Tempranillo druer fra gamle vinstokke med lavt høstudbytte og nye fade.
I Valencisos arbejde med at producere subtil og elegant vin, startede de med et samarbejder med Alicia Eyaralar, en velkendt vinmager der også har samme høje krav til kvalitet, elegance og smagsoplevelse, og i dag er de et større team.
I 2017 har de taget et yderligere skridt mod organisk vinproduktion. Det finder de er den bedste måde at dyrke med respekt for jorden, vinen og omgivelserne.
Et vinhus og vin med karakter.
Gå til hjemmesiden