-
Celler Cecilio
Celler Cecilio ligger i Gratallops, i hjertet af Priorat. Familien har produceret vin siden 1942, hvor Celler Cecilio blev grundlagt af Cecilio Vicent, der er faderen til den nuværende ejer August Vicent. Vinmarkerne er plantet på terrasser, der ligger på stejle skråninger, typisk for dette område.
Det er i alt 8 hektar, hvoraf 3 er Garnacha, 3 er Cabernet Sauvignon og 2 er Carinyena. Alt foregår pr. håndkraft.
Jorden er fortrinsvis stenet "Pizarra" eller "Llicorella" der betyder en begrænset men til gengæld koncentreret produktion af høj kvalitets druer, der giver den enestående personlighed og karakter til denne eksklusive vin, som produceres i 'Denominació d'Origen Qualificada - Priorat'.
Ud over disse fakta kan vi tilføje, at ejeren af Celler Cecilio er et fantastisk menneske, der foruden evnen til at producere fantastisk vin, også har de menneskelige egenskaber, der gør ham til et enestående menneske. Gæstfri, uselvisk, uhøjtidelig og alligevel er man ikke i tvivl om den respekt, der vises ham i området.
Både området og denne vingård med disse mennesker er et besøg værd og giver en fantastisk positiv oplevelse. Gå til hjemmesiden
-
Egomei - Camilo Castilla
Navarra distriktet er et fantastisk smukt og helt fantastisk sted at dyrke druer. Det er et naturområde på over 120 hektar jord i Alfaro (La Rioja distriktet). Vinmarkerne er helt tilplantet og har groet siden 1975. Dette betyder, at stokkene opfylder sit oprindelige formål – at få den bedste kvalitet i vinene med både Tempranillo og Graciano druer.
De personer, der arbejder på Egomei er med til at opretholde den store kvali-tet og gør, at denne vingård udgør et rum til glæde for sanserne. Ana Beltran Villalva er direktør og medejer, sammen med sine tre søstre for Camilo Cellars WINE GROUP A & B. Da Ana Beltran var 22 begyndte hun at køre familiens vingård Camilo Castilla i Corella, en virksomhed, der i dag efter yderligere 22 år omfatter yderligere to vingårde i Navarra.
Camilo Castilla er en gammel vinkælder med en kapacitet på en million liter, og den fylder 8.000 m² i det centrale Corella. Vi har 55 hektar i udkanten af Muscat. Med Egomei ønskede vi at indarbejde en Rioja-vin, der supplerer markederne fortæller Ana Beltran Villalva.
Det er en rødvin, der modnes i fransk eg og den er fantastisk. Gå til hjemmesiden
-
Genium Celler
I 2002,besluttede seks familier - med hver sin lange tradition indenfor vindyrkning i området Poboleda (Priorat) - at slå sig sammen for fælles at udvikle en kvalitetsvin med druer fra deres egne marker.
Alt dette i samarbejde og under supervision af ønologen Roser Amorós.
Vinkælderen ligger i centrum af den by, der blev grundlagt af Cartusians munke af Scala Dei.
De seks familier ejer tilsammen 15 hektar vinmarker. 7 hektar er Costers, 3 hektar er økologiske vine og 5 hektar kommer fra andre terraser i Prioratområdet. Varianterne inkluderer Garnacha, Cariñena, Cabernet Sauvignon, Syrah og Merlot. Costers vinstokken blev plantet i 1910 og giver ca. 300g druer pr. vinstok.
Yngre planter blev plantet i 1980 på terrasserne og producerer ca. 900g pr. vinstok.
Målet for vineriet er at producere vine med typisk karakter af Priorat, baseret på den lokale Garnacha og Cariñena.
Det at de har vinmarker i 3 forskellige zoner af Priorat giver mulighed for at lave forskellige karakterer, toner, kompleksitet og personlighed i hver enkelt vin.
Sammen med mange generationers erfaring med vindyrkning og ønsket om at lave en fantastisk vin, er det lige præcist det resultat, disse mennesker har opnået.
Som det er for dette område, gror vinen på terrasser i et meget stejlt og bjergrigt terræn. Det er en meget begrænset mængde druer, der kommer fra hver plante, idet de hele tiden sikrer, at kun det bedste får lov at vokse. Det siger sig selv, at alt er håndlavet.
Det er en spændende lille by vingården ligger i, og da det også er herlige mennesker at være sammen med, er det en god oplevelse at besøge stedet. Gå til hjemmesiden
-
Maria Casanovas
Maria Casanovas er et lille Familiedrevet vinhus i Sant Sadurní D'Anoía - Cavaens hovedstad.
Lige fra starten har Maria Casanovas produceret unik og elegant Cava.
Maria Casanovas er nu blevet et høj respekteret brand, takket være stabiliteten i kvalitet, engagement og innovativ tankegang, der giver unik udvikling.
I 1984 tog den unge generation fat på at lave Cava, efter at familien i generationer havde beskæftiget sig med vinproduktion.
Det er nu resultatet viser sig! Med denne unge generations dedikerede og hårde arbejde, har de frembragt Cava, der nu sælges på de fineste og bedste restauranter.
Maria Casanovas Cavaer tager dig på en unik rejse med smagsoplevelser af høj klasse. Gå til hjemmesiden
-
Valenciso
Valenciso ligger i Haro i hjertet af Rioja, og det var her Luis Valentin og Carmen Enciso besluttede at grundlægge "Bodeguera de Valenciso". Vingården VALENCISO blev ”født” i 1998, da Luis Valentín og Carmen Enciso, besluttede at benytte en sammensmeltning af deres efternavne, til at navngive den første vin fra den vingård de altid havde drømt om i La Rioja Alta, hvor de også er fra. Det gjorde de med deres know-how og den internationale vision, de havde opbygget efter 15 års fælles arbejde i ledelsen af en prestigefyldt vingård i Rioja Alavesa. Valenciso ønsker ikke kun at tale om kvalitet - de ønsker at skabe den. Det vigtigste for en vingård er vinmarken. Valenciso har vinmarker i La Rioja Alta, in Ollauri, Briones, Haro, Rodezno, Gimileo, Zarratón og Villaalba. De ligger alle i en højde mellem 480 og 610 meter med Ler-limstens-grund som er godt for surhedsgraden og finessen af Tempranillo. Valenciso laver den ene vin - Valenciso. Den er til gengæld født ud af Rioja områdets stringente regler: Tempranillo druer fra gamle vinstokke med lavt høstudbytte og nye fade. I Valencisos arbejde med at producere subtil og elegant vin, startede de med et samarbejder med Alicia Eyaralar, en velkendt vinmager der også har samme høje krav til kvalitet, elegance og smagsoplevelse, og i dag er de et større team. I 2017 har de taget et yderligere skridt mod organisk vinproduktion. Det finder de er den bedste måde at dyrke med respekt for jorden, vinen og omgivelserne. Et vinhus og vin med karakter. Gå til hjemmesiden
-
Verderrubi
Verderrubi ligger i Rubí de Bracamonte – en landsby, der er beliggende i Valladolid provinsen under Rueda appelationen.
Vinmarkerne strækker sig over 27 hektarer og består mest af Verdejo, som er plantet ca 2 km fra landsbyen på det høje plateau. De vinstokke, der producerer Dominio de Verderrubi, nyder godt af jorden, der er helt perfekt til hvidvinsproduktionen, og specielt til Verdejo druens mange varieteter.
Under det hurtigt drænende muldlag ligger et 50 cm dybt mudderlag, der virker som en fugtighedsbase for vinstokkenes rødder, der dermed bibeholder syrligheden under de sidste modningsfaser, mens de samtidig opbygger de aromatiske forstadier i druerne.
I slutningen af 90'erne beslutter Pita Familien at genplante vinstokke de steder, hvor deres forfædre tidligere gjorde det. Til gengæld beslutter Emilio José Pita at starte sin oplæring som vinproducent, efter at have afsluttet sine studier i biologi og biokemi. Han er licenseret i Bordeaux og har afsluttet sin uddannelse som vinmager med at arbejde med andre vinproducenter i udlandet. (New Zealand, Napa Valley CA.) Gå til hjemmesiden
-
Det er over 20 år siden, at Jose Gonzalez startede et projekt, som nærmest kan betegnes som en illusion – nemlig det mål at få Avia Valley Vingård til også at producere vine af høj kvalitet, der kan måle sig med de prestigefyldte Ribeiro vine, som har eksisteret i århundreder.
Værktøjerne vil være de indfødte druesorter, der gav verden de berømte vine fra denne region (Treixadura, Godello, Albariño, Loureira hvid og Sousón, Caino eller Brancellao til rødvine) sammen med den storslåede placering af den solrige skråninger og mod syd de gamle plantager med vinmarker.
I hver enkelt omkringliggende by har de spurgt til lokale produktionsmåder for at kunne forbedre både produktion og vine.
Den første årgang af vin fra Finca Viñoa så dagens lys i 2011 - i alt 10.000 flasker, der kombinerer den gamle tradition med moderne ønologiske fremgangsmåder og dermed sikre kvaliteten af vinen.
-