Valle Secreto (Valley of Secrets) har en ambition om at blive Chiles bedste vingård og de er godt på vej.
I 2017 genbeplantede man en vinmark og i den forbindelse stødte man på nogle ovale sten af ”Alluvial” som efterlades af bl.a. gletsjere. Stenene finder man typisk i området da marken er beliggende ved foden af Andesbjerget.
Fundet af disse ovale sten gav ideen om at lave en ægformet tank vinen skulle lagres i. Stenene som blev fundet på marken, er sammen med cement, brugt ved fremstillingen af disse ovale tanke.
Dette koncept blev kaldt ”Origin”.
Ved brug af ”Alluvial” stenene tilføres vinen en helt unik mineralsk karakter.
Origin Cabernet Franc er en eksplosion af aromaer af røde frugter. Dyb og intens.
Farven er lys violet-rød og smagen er elegant, kompleks med en solid struktur og bløde tanniner. Flot balanceret og med lang eftersmag.