Denne Special Cuvee Sauvignon Blanc fra sydafrikanske Springfield Estate, kommer fra 35 år gamle vinstokke, der står i en blanding af sten og sand på ejendommens flodområde.
Druerne høstes ad 2 omgange, første gang en nat i februar og anden gang lidt senere på året. Resultatet er en kompleks vin med en smag af passionsfrugt, brædenælder og mineraler.
Druerne kværnes og blandes med tøris. På den måde er der kontakt mellem most og skaller men man undgår oxydering. Teknikken gør, at der udvindes mere aroma af skallerne end ved direkte pres. Det giver en strågul farve og en dybde og kompleksitet som er vildt skøn.
Vinen er drikkeklar nu men vil fortsætte med at udvikle sig de næste 2 – 4 år.